Hvem ser hvad

Jeg hedder Daniel Carlman, og det her er DPP Academy. I dag: hvem der må se hvad i et pas.

ESPR afgør ikke selv, hvem der ser hvad. For hver produktgruppe fastsætter den delegerede retsakt, hvilke aktører der kan få adgang til hvilke data, og hvem der må oprette eller ajourføre dem.

Forordningen opregner, hvem der skal have gratis og let adgang, på grundlag af de rettigheder: kunder, reparatører, genvindingsvirksomheder, myndigheder og endda civilsamfundsorganisationer og fagforeninger.

Nogle data er offentlige. Fabrikantens navn og kontaktoplysninger skal for eksempel stå i den offentlige del af passet, hvor det er relevant.

Også skriveadgangen er begrænset. Retten til at indføre eller ændre data følger adgangsrettighederne. Og passet skal sikre dataintegritet, sikkerhed og privatlivets fred og forhindre svig.

Den europæiske standard EN 18239 beskriver hvordan. Offentlige data kan læses uden at logge ind. Kontrollerede data kræver autentificering, med adgang efter rolle, helt ned til hvert dataelement, og hver adgang logges.

Batterier viser det i praksis. Modeldata, som materialesammensætning og CO2-fodaftryk, er offentlige. Oplysninger om demontering er for personer med en legitim interesse og Kommissionen. Testrapporter er for bemyndigede organer, markedsovervågningsmyndigheder og Kommissionen. Og det individuelle batteris sundhedstilstand er kun for personer med en legitim interesse.

En legitim interesse betyder et bestemt formål. Reparatører, genfremstillingsvirksomheder, second life-operatører og genanvendelsesvirksomheder, der udfører deres arbejde. Eller køberen, der gør batteriet tilgængeligt for energiaggregatorer.

Jeg hedder Daniel. Vi ses i næste afsnit.

Næste gang: EU-registret. Det her er ikke juridisk rådgivning.