Dataene: hvor de findes i dag

PIM, leverandører, certifikater, og hvad der som regel mangler.

Jeg hedder Daniel Carlman, og det her er DPP Academy. I dag: de data, et pas bygger på, og hvor de ofte allerede findes.

Hvad der skal ind i et pas, vælges produktgruppe for produktgruppe fra en liste i bilag III til ESPR. Den delegerede retsakt for hver gruppe angiver, hvad der skal eller kan indgå.

Listen omfatter produktoplysninger, såsom ydeevne, reparation og det udtjente produkt. Problematiske stoffer. Overensstemmelsesdokumenter og vejledninger. Og identifikatorer for produktet, virksomhederne og anlæggene.

For problematiske stoffer skal oplysningerne mindst omfatte: stoffets navn, hvor det sidder i produktet, dets koncentration, og hvordan produktet bruges sikkert og håndteres, når det er udtjent.

I praksis findes meget af det allerede, men spredt. Produktdata ligger ofte i et PIM eller et ERP-system. Data om materialer og stoffer kommer ofte fra leverandører. Certifikater, erklæringer og testrapporter ligger som regel som dokumenter.

Uanset hvor de findes, er loven klar: dataene i passet skal være præcise, fuldstændige og ajourførte. Så passet skal følge med de systemer, det henter fra.

Hvem er ansvarlig? Fabrikanten skal sikre, at et pas er tilgængeligt. Det skal importøren også. Og hver delegeret retsakt angiver, hvem der må oprette eller ajourføre hvilke data.

En praktisk begyndelse: lav en liste over de data, din produktgruppe får brug for. Find det system, der ejer hvert felt. Og markér hullerne.

Jeg hedder Daniel. Vi ses i afsnit ti.

Næste gang: hvorfor et pas skal overleve sin leverandør. Det her er ikke juridisk rådgivning.