Adressen: GTIN, parti, serienummer og GS1 Digital Link

Jeg hedder Daniel Carlman, og det her er DPP Academy. I dag: adressen på dit produkt.

Ethvert pas hænger på en entydig produktidentifikator: en række tegn, der identificerer produktet og linker til dets pas. En databærer, for eksempel en stregkode eller et todimensionalt symbol, bærer den.

ESPR kræver ikke ét bestemt system. Identifikatoren og databæreren skal overholde standarderne ISO IEC 15459 eller tilsvarende europæiske eller internationale standarder.

EN 18219 handler om identifikatorer: globalt entydige, aldrig genbrugt, brugbare som webadresse. EN 18220 handler om databærere, såsom QR-kode, Data Matrix, NFC og RFID.

En måde at bygge den på er med GS1's applikationsidentifikatorer. 01 for GTIN, Global Trade Item Number, skrevet med fjorten cifre. 10 for batch eller parti. 21 for serienummer. 22 for forbrugerproduktvariant.

Sat sammen som et GS1 Digital Link bliver det en almindelig webadresse, og den kan ligge på dit eget domæne: 01 og GTIN, derefter 10 og partinummeret, derefter 21 og serienummeret. Rækkefølgen er fast.

Et GTIN bliver hos sit produkt. Siden januar 2019 siger GS1's regler, at et tildelt GTIN ikke må tildeles en anden handelsvare.

For at være tydelig: GS1 Digital Link er én standardbaseret mulighed, ikke et lovkrav. EN 18219 nævner det i ét af sine fem identifikationssystemer for produkter.

Jeg hedder Daniel. Vi ses i afsnit fire.

Næste gang: model, parti eller enkeltprodukt. Det her er ikke juridisk rådgivning.