Et pas skal overleve sin leverandør

Jeg hedder Daniel Carlman, og det her er DPP Academy. I dag: hvorfor et pas skal overleve både virksomheden og systemet, der skabte det.

Hver delegeret retsakt fastsætter, hvor længe et pas skal forblive tilgængeligt. Den periode skal mindst svare til produktets forventede levetid.

Og det skal forblive tilgængeligt i hele perioden, også hvis den virksomhed, der er ansvarlig for det, bliver insolvent, går i likvidation eller ophører med sin aktivitet i EU.

Derfor kræver ESPR en backupkopi. Når den erhvervsdrivende bringer produktet i omsætning, stiller den en backupkopi til rådighed via en udbyder af digitale produktpastjenester: en uafhængig tredjepart med tilladelse fra den erhvervsdrivende.

Tjenesteudbydere må ikke sælge, genbruge eller behandle dataene ud over, hvad tjenesten kræver, medmindre det er aftalt med den erhvervsdrivende. Og Kommissionen kan fastsætte krav for at blive udbyder.

Standarden EN 18221 tilføjer detaljerne. Udbyderen af backupkopien lagrer den seneste version og den krævede historik, under de samme adgangsregler. Og når den erhvervsdrivende ikke længere er aktiv på markedet, gives der generel adgang fra backupkopien.

Historikken betyder også noget. Arkiveringen begynder ved den første ændring, hver ændring arkiveres, og autoriserede brugere kan hente versionen for et bestemt tidspunkt.

Og ændringer replikeres til backupkopien ofte nok til at holde datatab på et minimum, via standardens API eller en anden aftalt sikker metode.

Det var sidste afsnit i sæson et. Jeg hedder Daniel. Tak, fordi du så med.

Næste sæson: efter kategori, først batterier. Det her er ikke juridisk rådgivning.